​Coronavirus-forholdsregler

I forhold til udbruddet af Coronavirus kan det for den enkelte være vanskeligt at navigere og beslutte, om det er ok at gå til psykolog eller det er bedst at blive hjemme. Der opstår mange dilemmaer oveni en situation der i forvejen kan være præget af usikkerhed.

For at imødekomme dette kan jeg oplyse flg. ifht. Corona og hvordan jeg forholder mig som psykolog.

Jeg følger sundhedsstyrelsen og dansk psykologforenings regler. Derudover afspritter jeg og udlufter efter hver klient.

Du kan komme til konsultation direkte fra gaden, og undgår således at sidde i venterum. I sessionen sidder vi med afstand af 2 ½- 3 meter.

Såfremt du foretrækker konsultation over telefonen eller online via video, er dette også en mulighed. Priserne er som ved almindelig konsultation.

Samtaleterapi

Det kan være rådgivende og støttende samtaler i forhold til forskellige typer problematikker eller et længerevarende samtaleforløb, hvor der arbejdes med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Der kan arbejdes med alle former for problemstillinger du oplever som svære.

Mennesker der ønsker et samtaleforløb kan have mange forskellige bevæggrunde, men fælles for de fleste er følelsen af et psykisk ubehag i forhold til sig selv og/eller omgivelserne. Dette kan give sig udslag i følelser som uro, ensomhed, nedtrykthed, vrede eller sorg.

På visse tidspunkter i livet kommer man ud for problemer som kan være svære at håndtere, og hvor familie og venner ikke er tilstrækkelig hjælp gennem den vanskelige situation man befinder sig i. I sådanne situationer kan samtaler med en psykolog være en god hjælp til at komme videre.

​Jeg yder individuel samtaleterapi og psykologisk rådgivning i forhold til eks. vis følgende problemstillinger:

• Depression
• Angst
• Selvværdsproblematikker
• Samlivsproblemer
• Sociale problemer
• Stress
• Kriser

Kontakt mig

Ønsker du at høre mere om samtaleterapi eller bestille en tid, så er du altid velkommen til at ringe på telefon 28 73 33 49.

​​E-mail: mail@rikkecornelia.dk

​Telefon: ​28 73 33 49

Vesterbrogade 62A

1620 København V